FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  

Maldiverne

 
Maldiverne er et ørige 500 kilometer sydvest for det sydligste Indien. Landet består af 1190 lave koraløer, hvoraf kun de 200 er beboet. De fleste øer er dækket af tropisk vegetation og palmetræer, og alle er omgivet af farvestrålende koralrev.

Engang bestod Maldiverne af bjergrige vulkanøer omgivet af koralrev, men gennem mange millioner år eroderede bjergene og har kun efterladt en ring af koraller med en åben lagune i midten (en atol), hvor bjergene engang stod.
 
Et barfodsparadis i Det indiske Ocean, som de fleste af os drømmer om at opleve. Eventyret begynder allerede, når du nærmer dig Maldiverne med udsyn til små, kridhvide øer med skyggefulde palmer, der som perler lyser i lagunernes krystalklare vand.
 
Det perfekte sted til afslapning i skønne omgivelser med en vidunderlig stilhed og en fascinerende undervandsverden. Længere væk fra hverdagen – og nærmere paradis – er det vanskeligt at komme.






Vælg land: