FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Tre tips til at surfe sikkert når du rejser

28. september 2020 | verden | Af Redaktionen


Internetsikkerhed er altid vigtigt. Og når man er på ferie, er det rart at føle, at man kan surfe på nettet uden bekymringer, selvom man ikke kender forbindelsen så godt som sin egen derhjemme. Derfor giver vi dig her nogle gode råd til, hvordan du sikrer dig bedst, når du er ude at rejse og gerne vil bruge nettet.

I dag er det helt almindeligt, at vi vil have adgang til internettet, når vi rejser, og vi bruger det vidt forskelligt. Nogle kobler af efter en lang dag på farten ved at se det seneste Netflix-hit på computeren. Man behøver faktisk ikke engang streame indhold fra tjenesten længere. Man kan nemlig downloade mange serier og film, hvilket kan være fordel, hvis man har en svag internetforbindelse. Andre foretrækker måske at slappe af i selskab med virtuelle spillemaskiner. I dag kommer spillemaskiner i lige så mange forskellige temaer, som regnbuen har farver, fra oldtidens Egypten til det vilde vesten. Og så er de nemme at gå til; man skal bare have en række ens symboler på betalingslinjen, og så er genvinsten sikret. Endelig er der dem, der bare har brug for et langt bad for at vaske rejsen af sig, og hvad er så bedre end at synke ned i karret, mens man streamer sin yndlingsmusiker over Spotify eller Deezer?

Men hvad skal man være særligt opmærksom på, når man tilkobler sig et netværk i fremmede omgivelser?

Pas på dine personlige oplysninger

Du skal selvfølgelig altid være særligt opmærksom på to situationer på internettet: Når du indtaster personlige oplysninger, og når du laver økonomiske transaktioner. I disse tilfælde skal du være særligt opmærksom på de netværk, du logger på og bruge sikre betalingsmetoder. Sørg for at sider, hvor du foretager indbetalinger bruger det lille hængelås-symbol. Det indikerer, at du handler i et sikkert virtuelt miljø. Du kan også bruge såkaldte betalingstjenester som Apple Pay, Google Pay eller PayPal. Fordelene ved eksempelvis PayPal er, at de beskytter alle betalinger med avanceret kryptering, og de har sikkerhedspecialister til at gennemgå mistænkelige transaktioner. Derudover behandler de valutaer fra mere end 200 lande og markeder, så du har stort set altid adgang til relevant valuta.

 
Brug en VPN
 
Det er en rigtig god idé at bruge en VPN, når du rejser. Alle computere har en såkaldt IP-adresse, som netværk og servere bruger, når de skal sende og modtage data. På et åbent netværk, som dem man typisk opsøger, når man er ude at rejse (de er trods alt ofte gratis at tilkoble sig), skal man derfor være varsom, fordi ens IP-adresse er lettere at opfange. VPN står for Virtuelt Privat Netværk. Det er et stykke software, der agerer mellemmand, når din computer, tablet eller telefon "ringer" op til internettet. Når du bruger en VPN på din forbindelse sikrer du, at dine virtuelle samtaler forbliver private, at nysgerrige annoncører ikke får adgang til din data, og vigtigst af alt, at du kan skjule din IP-adresse for uvedkommende.

Sidst, men ikke mindst, så husk en række simple ting omkring hardwaren på din computer, når du rejser: Sørg for at sikre dine logins med en stærk kode, som ikke kan gættes, hvis du mister din telefon, tablet eller computer. Lav en skærmlås med adgangskode, som låser efter kort tids inaktivitet. Og sørg for at gemme dine ting af vejen, når du ikke bruger dem i en safetyboks på hotellet eller skjult i kufferten.





Vælg land: