FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Oplev de sejeste danske Superligahold

4. december 2018 | Danmark | Af Redaktionen

Foto: RonnyK, Pixabay

Fodbold er Danmarks nationalsport og også den mest populære sportsgren målt på antal medlemmer. Når landsholdet spiller hjemmekampe, er Københavns gader fyldt med glade ”Roligans” malet i de kendetegnende røde og hvide farver.

Danmark er et lille land med kun 5 millioner indbyggere. Så fodboldglæden og de relativt flotte landsholdsresultater hviler på et arbejde af dygtige fodboldtrænere på alle niveauer rundt omkring i landet. Hvis du er fodboldfan og besøger Danmark, er der fire fodboldhold i Superligaen, du bare MÅ se.

Mest vindende fodboldklub

Som navnet antyder, holder FC København til i Danmarks hovedstad København. Klubben spiller i Danmarks nationalstadion Parken, som også er det største stadion i landet. FC København omtales i daglig tale som FCK eller Løverne og Byens Hold. FCK er indehaver af flere rekorder som blandt andet Danmarks ældste fodboldklub (en overbygning af KB fra 1876 og B1903 fra 1903) og Danmarks mest vindende fodboldklub med 11 danmarksmesterskaber, 5 sølvmedaljer, 1 bronzemedalje og 8 pokaltitler.

Klubben spiller en gang om ugen, eftermiddag og aften, om foråret og efteråret. Hjemmekampene finder sted i Parken på Øster Allé.

Danmarks største fanklub

En anden succesrig klub, Brøndby IF, kan til gengæld prale af landets største officielle fanklub. 4.500 trofaste Brøndby-medlemmer, hvoraf mange fast er at finde på stadion, gør altid et besøg på Brøndby stadion til en fantastisk oplevelse. Specielt når ærkerivalerne fra FC København er på besøg, kan man få en oplevelse udover de sædvanlige. Oddsene, som blandt andet kan spilles på bet365, er ofte lave på begge hold, mens odds på for en mindre profileret kamp som for eksempel Vejle-Brøndby kun giver odds 1.57 for sejr til Brøndby og odds 6,00 på sejr til Vejle trods hjemmebanefordelen. Brøndbys faste tilhængere holder til på stadions Sydside, der altid er en fodboldfest af blå-gule farver.

Brøndby IF spiller på Brøndby Stadion.

Foto: Pixabay
 
En af de største danske sejre nogensinde

På den anden side af Storebælt i Danmarks navle finder vi Odense Boldklub, i daglig tale kaldet OB. OB er nok ikke så kendt uden for Danmarks grænser, men faktisk stod klubben bag en af de største og mest overraskende klubsejre nogensinde. I december 1994 spillede klubben 4. runde af UEFA-Cup’en mod storholdet Real Madrid på Bernabeu stadion. Den første kamp i Odense var endt 2-3 til Real Madrid, så oddsne var ikke gode for OB. Men så skete det, der efterfølgende er blevet kaldt ”Miraklet i Madrid”: OB scorede 2 mål i 2. halvleg, det ene i kampens 92. minut, og så var sensationen skabt. OB gik videre og tabte senere samlet knebent 1-0 til Parma, der endte med at vinde turneringen.

OB ligger pt. i Superligaen, hvor de spiller hjemmekampene på Odense Stadion (EWII Park).

Flest pokaltitler

I smilets by, Aarhus, finder vi AGF, som er den danske klub, der har vundet flest pokaltitler. 9 gange har De Hvi’e, som fans kalder dem i daglig tale, vundet pokalmesterskabet – en gang, i 1960, tog de ”the double”, da de samme år vandt Danmarksmesterskabet. AGF, der blev stiftet i 1880, er også en af mastodonterne i dansk fodbold med fem danske mesterskaber. Resultaterne har dog altid været svingende, så klubben er også indehaver af rekorden for flest spillede sæsoner i den danske 1. division (næstbedste række).

Klubben spiller hjemmekampe i Ceres Park, så selvom du ikke er garanteret en AGF-sejr, er stadions smukke beliggenhed helt sikkert et besøg værd.




Vælg land: